Pressemeddelelser er en effektiv måde, at kommunikere budskaber til medierne på.
Men hvis din pressemeddelelse skal blive brugt, er du nød til at vide hvordan du skal skrive din pressemeddelelse og hvad den skal indeholde.
På en redaktion kan der være rigtig, rigtig travlt. Derfor kan tiden til at læse en pressemeddelelsevære meget knap. En redaktør skal på meget kort tid kunne vurdere, om en pressemeddelelse skal i medierne eller om han skal trykke slet. Det betyder at du så hurtigt som muligt i din pressemeddelelse, skal fange redaktøren med din historie, begivenhed eller din sensation. Hvis du ikke fanger ham her, er der sikkert en telefon der ringer eller der kommer en ny pressemeddelelse som er langt mere interessant.
Først og fremmest skal du gribe redaktøren eller modtageren af din pressemeddelelse, så de synes din nyhed eller historie er interessant nok til at komme i medierne. Det skal du gøre allerede i overskriften. Derfor er det vigtig at du skriver en overskrift, som virkelig fanger modtageren. Men det er ikke nemt, at skrive en overskrift der virkelig gør at man bare må læse historien. Du kan finde inspiration i lektionen: Nyhedskriterierne.
Det er vigtig at vinkle din historie. Det er muligt, at din historie har mange vinkler. Men hvis du forsøger at kommunikere dem alle, vil du ikke kommunikere nogen. Din historie og særligt dens nyhedsværdi skal være nem at afkode. Hvad handler din historie om og hvorfor skal den i medierne? Her skal du ud i den meget ubehagelige disciplin der hedder Kill your darlings.
I din iver for at lave den perfekte overskrift og vinkle historien, så alle medier får lyst til at komme og skrive om din historie, må du ikke glemme at skrive tid, sted og kontakt. Det skal være tydeligt hvor og hvornår pressemødet, din event eller historien bliver afholdt. Det skal også være tydeligt hvem kontaktpersonen er. Det er vigtigt, at den kontaktperson der bliver sat på pressemeddelelsen er en person der kan svare på spørgsmål, få ting til at ske og kan tage telefonen. Så det er nok ikke en god ide at sætte hovedpersonen på – for han kan som oftes ikke tage telefonen på dagen, eller dagene op til.