Det her skal du huske før et interview
Der er nogle ting som er vigtige at huske på før et interview. Så vigtige, at hvis du ikke husker dem kan de risikere at smadre hele din karriere på få minutter. I denne lektions film, kan du se et eksempel på en mand der på få minutter får ødelagt sin karriere, fordi han ikke er forberedt.
Du skal huske før et interview:
At lave kontrakten med journalisten:
Det betyder, at du skal spørgere ind til hvad interviewet skal handle om og hvilke spørgsmål du vil få.
At finde ud af hvad interviewet skal bruges til:
For hvis det skal bruges til radioavisen og derfor kun 5-10 sekunders klip, skal du aflevere dit budskab flere gange, for at være sikker på at det er præcis det der bliver klippet ud og brugt. Hvis der skal bruges et længere klip, skal du aflevere dit budskab flere gange, på flere forskellige måder og kan uddybe det.
At finde ud af hvem der ellers har udtalt sig:
Hvis der ikke er andre fra dit parti eller din organisation der har ville udtale sig, så kunne det jo værre at der lå noget bag. Det kan også være du finder ud af, at du skal udtale dig op i mod en konkurrent og derfor skal være mere strategisk i din kommunikation.
At spørge ind til vinklen på historien:
Det kunne jo være, at vinklen ikke var til fordel for dig eller din organisation og derfor ikke et interview som du burde deltage i. Det kunne også være at vinklen afslørede, faldgrupper i interviewet, som du skal være opmærksom på.
At finde dit budskab:
Hvis du ikke er meget sikker på hvad dit budskab er, kan du risikere at du ikke får afleveret det.