I denne lille film, laver jeg en lille medietrænings analyse af Statsminister Mette Frederiksens 1. maj tale 2021. For den er interessant ud fra et medie trænings synspunkt, den blev nemmelige afholdt meget anderledes end den almindeligvis gør. På grund af corona måtte man afholde den digitalt.
Ud fra et medie synspunkt er det jo en gave. For nu har man alle muligheder for at få den helt perfekt. For talen blev båndet og sendt ud på de sociale medier.
Lad os tage det fra begyndelsen og starte med lokationen. Man havde valgt at optage talen i en kolonihave. Som udgangspunkt lyder det som en god ide, når landets socialdemokratiske statsminister skal holde sin 1. maj tale.
I alt medietræning, taler vi altid om at tingene skal stemme overens, for så bliver de troværdige. Det betyder, at din nonverbale kommunikation og din verbale kommunikation skal sige det samme. Det gør Mette Frederiksens ikke. Hun valgte nemlig at møde op i kolonihaven iført noget tøj, der mest af alt ligner noget som man har på når man er til forhandlinger i EU parlamentet. Det stemmer ikke overens med lokationen og heller ikke med det hun taler om i talen.
Selve filmen er flot.
Jacob Kjerumgaard
Selve filmen er flot. Det er et meget flot billede, med lav dybdeskarphed. Desværre har man valgt at beskære billede, så man ikke kan se hendes hænder. Når jeg holder medietræning, fortæller jeg om hvordan gestik med hænderne kan skabe op til 12 gange stærkere kommunikation. Statsministeren har sin tale på papir og hun står med den i hænderne. Man har valgt ikke at bruge teleprompter og det er efter min mening en fejl i denne situation. Jeg er normalt ikke glad for teleprompter, men lige her ville det være en god ide. Lad mig forklare.
En socialdemokratisk statsministers 1. maj tale er vigtig. Den er meget vigtig. Det er også tydeligt at man har brugt tid på at skrive denne tale. Den er retorisk flot. Man må gå ud fra, at statsministeren har prioriteret tid til at øve så vigtig en tale. Men det ser desværre ikke sådan ud. Hun er nødt til at konsultere sine papirer igen og igen. Faktisk kigger hun ned i sine papirer i den 12 minutter lange tale, så mange gange at hun ikke har kontakt til kameraet i over 5 minutter sammenlagt. Næsten halvdelen af tiden har hun ikke øjenkontakt til dem hun taler til, men ned i sine papirer. Hun kigger ned 216 gange på de 12 minutter.
Set fra en medietræners synspunkt er det en meget alvorlig fejl. For hvornår er det vi normalt ikke vil holde øjenkontakt men kigger ned i jorden? Når vi er flove eller har noget af skjule.
Når hun er i gang med et stærkt synspunkt, men midt i sætningen er nødt til at kigge ned for at se hvad hun skal sige, får man fornemmelsen af at hun ikke rigtig mener det. For hvis hun virkelig mente det, hvis det kom fra hjertet, hvis det virkelig var så vigtig, så har man ikke behov for at kigge ned og se hvad man skal sige.
Når jeg laver medietræning med politiker eller erhvervsfolk, så er noget af det jeg bruger mest tid på, er at få dem til at smile eller i det mindste ligne nogle der kan li at stå foran kameraet. Jeg forsøgte i denne medietrænings analyse at tælle statsministerens smil, men måtte opgive. Der var næsten ingen smil.
Et smil viser overskud, det viser at du har styr på situationen og er en ægte leder. Selvfølgelig skal du ikke stå og smile kæberne af led. Ikke for meget smil og ikke for lidt. Men hvis du ikke smiler, kommer du hurtigt til at ligne en der er meget presset og så er du absolut ikke en leder.
Følelser smitter og man siger ofte at mennesker ikke kan huske hvad du sagde, men de kan huske hvordan du fik dem til at føle.
Statsministeren viser ikke negative følelser og ikke direkte underskud. Men hun giver et lidt presset eller fortravlet udtryk. Det er selvfølgelig en ekstrem travl hverdag man har som statsminister, men når man vælger lokationen kolonihavehus, så er man nødt til at spille den fuldt ud ellers bliver det utroværdigt.
